Skip to main content

Om os

Familie drevet pension i landlige omgivelser

Bestil Plads/Log in

Før der bestilles plads, tjek venligst for udsolgte perioder.
*Hvis der er udsolgt i den tilhørende weekend til den ønskede bestilling på minimum 5 dage. Ring eller SMS på 51518460

Familiedrevet pension i landlige omgivelser

I 2004 overtog vi ” Anni og Erik ” pensionen. I de forløbne år der er gået, har vi forbedret alle forholdene. Startede med at nedlægge 1/3 af boxe/bure da vi ønskede en pension, hvor der er tid til at aktivere og give omsorg/kærlighed til alle vores gæster. Alle vores afdelingerne er blevet renoveret så der i dag er stor lyse boxe/bure til vores hunde og katte. Al vores jord er i indraget og lavet om til 2 store indhegninger, hvor vi aktiverer vores hunde. Stor mark hvor der er lavet stisystemer med bænke og rigelige af plads til at udfolde sig på, lige meget hvilken hund/race man er. Med tilladelse fra ejer ville der være mulighed for at være sammen/lege med andre gæster vi har i pensionen. Anden indhegning er der en aktiverings bane, hvor vi kan træne og lave sjove samarbejds øvelser hvis ens hund er til dette.

Vi arbejder begge to 24-7 her, det vil sige det er os der vil tage imod jer når I skal afleverer/henter jeres hund.

Det betyder at det er de samme personer der har med jeres hund at gøre. I vil derfor kunne få en god snak omkring hvordan jeres hund har haft det når I henter dem. Når din hund har været på ferie her hos os, vil den være som den plejer når den kommer hjem (når den ellers lige har sovet ud)

Du kan få passet din hund fra 1 dag og til… ja det bestemmer du.
Men mens den er her, vil vi tage os kærligt af den.

Det er vigtigt at vi får så mange oplysninger om din hund som muligt, da det er vores udgangspunkt for at give den det bedste ferieophold.

I vores arbejde med dyrene, forsøger vi at skabe så trygge rammer som muligt og vi går meget op i at have optimal kontakt med hund, så de knytter sig til os og er glade, trygge og tillidsfuld imens de er her.

Vi lægger stor vægt på sikkerheden omkring dyrene. Det vil sige, at vi arbejder  i indhegnede områder til og fra motions/legegårde.

Vores arbejde i hunde pensionen går ud på at se på den enkelte hund, race, alder, sind og temperament, der er ikke to hunde der er ens, en ting er hvordan de er sammen med mor og far derhjemme, en anden ting er hvordan de er her hos os. Og ud fra det vil vi finde det bedst egnede sted i vores pension og arbejde der efter med den. Det vil også sige at en stor hund godt kan være hos de små/mellem hunde, for man kan godt være stor udvendig men lille inden i.

Jeres hund vil blive aktiveret under opholdet, også der går vi ind og kigger på den enkelt hund og hvad den har brug for. Alle hunde vil minimum komme ud 4 gange dagligt.

Lidt om pensionen

Rundt om vores pension har vi 7 motions/legegårde med græs, i forskellige størrelser. Dem kommer man ud i om morgen, for at læse morgen avisen og får tisse og besørget. Alt imens vi fejer, ordne og reder senge, giver frisk vand og laver morgenmaden klar.

Disse gårde bliver også brugt i løbet af dagen men som større gårde, hvor låger ikke bliver lukket.

For de madglade vil der være mulighed for at maden bliver spredt i boksen, i aktivitet bold, eller feed slow madskåle hvor der er “dutter” i, hvor det tager lidt længere tid at spise sin mad.

At vælge pension vil altid være en tillidssag. For os har det stor betydning at du er tryg og har tillid til os og vores pension, inden du sætter din hund på ferie hos os.